Et år er gået

Nu er der lige pludseligt gået et år siden jeg sidst fik skrevet noget her på bloggen. Det er utroligt som tiden går, men der er også bare sket så meget siden sidst. Sidst jeg skrev var i juli 2012.

Til at starte med flyttede vi i oktober måned fra vores lejlighed på R. Hougårds vej til en større lejlighed på Sivhaven, begge veje i Randers. I flytningen fik vi et ekstra værelse, et ekstra toilet og et bryggers. Vi er meget glade for vores nye lejlighed, der giver nogle gode rammer for en lille familie.

Den største forandring i det sidste år kom i december måned. Mere præcist d. 07.12.12, hvor vores skønne dreng Lukas er født. Jeg har hele graviditeten sagt, at han skulle fødes den dag, og det blev han 🙂 Han vejede 3725 g og var 52 cm. Han er en skøn og nem dreng, der trives. Han sover godt, spiser godt og vokser godt. Vi elsker ham! I januar måned blev Lukas døbt i vores menighed (Randerskirken). Han blev døbt af sin morfar, hvilket vi alle syntes var helt specielt dejligt. Hans faddere var han faster Signe og onkel Michael, Moster Lena, samt vores venner Louise og Dan. Vi havde en skøn dag, hvor vi fejrede at vores søn nu var lagt over i Guds hænder!

Der har desværre også været et par triste begivenheder i det sidste år. Først døde SImons mormor lige efter påske, og siden også hans farmor, der døde i slutningen af maj måned. Det var en overraskelse for os alle da han mormor døde, da hun egentlig var sund og rask, mens han farmor derimod var svært ramt af kræft. Det er dog en stor trøst for os at vide, at det ikke er et farvel vi skulle sige, men derimod ‘på gensyn’, da vi skal ses igen i Guds rige.

Midt i juni begyndte Simon på 4 ugers barsel. Vi startede tiden ud med at tage en tur til Weissenhäuser Strand i Tyskland, bare os tre. Det var skønt at komme lidt væk fra det hele herhjemme, og bare slappe af. Derefter havde vi ca. halvanden uge hjemme inden vi tog til Italien med mine forældre og søskende. Vi var afsted i tolv dage, og havde en dejlig tur.

Efter Italien var SImons barsel slut, og han skulle tilbage på arbejde. Men kun i to uger. Derefter havde han nemlig en uges ferie, hvor vi tog afsted på Hjallerup Bibelcamping. Vi elsker at være af sted på bibelcamping. Det er en fantastisk ferieform. At få lov til at blive fyldt op af Gud, samtidig med at man holder ferie. Jeg kan varmt anbefale af finde Hjallerup Bibelcampings hjemmeside samt deres Youtube side, og se nogle af de prædikener der blev holdt der.

Sidst, men absolut ikke mindst, er SImons bror Jakob blevet forlovet med sin Malene. De skal giftes i september måned, og det glæder vi os alle til. Men det kommer der mere om senere.

Det var lidt om hvad der er sket for os i det sidste års tid.  🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *